Forfatter på sociale medier

Sådan bruger du sociale medier – som forfatter

Læser du ind i mellem om gode råd til sociale medier (SoMe). Og bliver du mere forvirret end afklaret?

Et udbredt SoMe-råd er at skrive direkte til følgerne og tale ind i deres udfordringer. Og et andet råd er at afslutte med et ”call to action” som fx KØB.

Der er meget, man kan bruge i de råd – men de kræver et twist til forfattere. Eksempelvis taler vi som forfattere ikke direkte til følgerne med et DU, men inviterer indenfor i en forfatterverden, fx kan man give indblik i, hvordan en bog bliver til. Men ikke desto mindre så er det vigtigt at tænke på, hvordan vores indhold giver værdi for vores følgere.

Sociale medier er en vigtig (gratis!) kanal for forfattere, så lad os lige tale lidt mere om, hvordan du som forfatter bruger det mest effektivt (så det ikke bare bliver en tidsrøver).

Først vil jeg berolige dig om, at et call to action (CTA) skal passe til din målgruppe og din stil. Og så vil jeg vende det rundt og tænke CTA sådan her. Hvis din læser/følger er helt fanget af dit opslag, så sørg for at give hende/ham information om, hvor der er mere.

Så når du tilpasser de klassiske SoMe-råd, så tænk som forfatter, at dine call-to- actions kan være:

👉 Link i bio
👉 Del din mening
👉 Send besked til mig
👉 Se videoen
👉 eller Gem

Og det er jo ok. Ikke?

Det handler blandt om, at dine følgere ikke nødvendigvis er dine kunder, men netværk og ambassadører. som kan give dig kontakter og anbefale dig til litterære arrangementer eller som anbefaler dig til et bibliotek. Måske køber de også din bog, men måske en anden dag i en boghandler eller på nettet.

Et anden ting der adskiller sig er, at en forfatterprofil godt kan have andet indhold end selve bogen. Som forfatter er du en stor del af din egen markedsføring, og da du sikkert skriver flere bøger, så er den røde tråd mere kompleks end for firmaet, der sælger sko og tasker eller massage.

Og så handler det også om, at alle skal på en lille rejse, før de er klar til at købe. At skrue ned for salgsknappen, handler også om at dine følgere er på en købsrejse. Der er forskellige faser, man skal igennem, før man er klar til at købe en bog på fx Instagram. Det kan du høre mere om i mit kursus: ”Lær at få din bog godt ud i verden på 4 timer”, hvor du også kan lære at skabe en rød tråd i din forfatterprofil – også hvis du skriver meget forskellige bøger eller har andet indhold end bøger på din profil.

Scroll to Top