Anne Zenon
Bag om PR-bureauet HistorieAgenten
Mit navn er Anne Zenon, og jeg er personen bag HistorieAgenten – et PR-bureau for forfattere. Jeg er selv forfatter og kommunikatør, og mit hjerte brænder for begge dele.
Min baggrund er cand.comm. (RUC). Jeg har arbejdet som kommunikationsrådgiver i 20 år. Her har jeg bl.a. arbejdet med pressehåndtering og medieomtale, sociale medier, kommunikationsstrategier og kampagner. Jeg har skrevet tekster i alle genrer og har været redaktør og journalist på magasiner og hjemmesider.
Jeg sidder i den skønlitterære styrelse i Dansk Forfatterforening og har erfaring fra kreative brancher som tidligere forlagsejer og billedkunstner.
I mit PR-bureau handler det om at finde den rette plan for hver bog og finde ind til de unikke historier, som hver bog rummer. Som PR-agent hjælper jeg med presserådgivning og kontakt til anmeldere og bogbloggere. Men jeg hjælper også forfattere med at åbne op for det øvrige medielandskab, hvor der kan være masser af gode mulighed for at skabe værdifuld bogomtale. Hos Fiktioner, Bogmarkedet, Dansk Forfatterforening og BoD kan du læse artikler, hvordan jeg har udtalt mig om bøger og PR med ønsker om at gøre PR lidt mere tilgængeligt og sjovt.
Jeg finder den stærke mediehistorie for dig, der har skrevet fx en roman, digtsamling, krimi, børnebog eller en fagbog.
Når jeg laver PR for en forfatter, ser jeg det som min fornemmeste opgave at finde den stærke historie et sted mellem dig og bogen. En historie, der bringer din bog i spil i medierne.
Jeg hjælper også med at give din bog synlighed på andre måder som fx at kontakte anmeldere, bogbloggere, skrive et blogindlæg, kronik, nyhedsbreve eller hjælper med at skabe en strategi for dine sociale medier.
Se mere under mine ydelser.
Er du på vej med en bog, men ikke er helt i mål tilbyder jeg også bogrådgivning til forfattere med en bogide, der ikke har taget endelig form. Se mere under bogrådgivning.