Anne Zenon

Mit navn er Anne Zenon. Jeg er forfatter og kommunikatør, og mit hjerte brænder for begge dele.

Min baggrund er cand.comm. (RUC). Jeg har arbejdet som kommunikationsrådgiver i 20 år, hvor jeg har arbejdet med bl.a. pressehåndtering og medieomtale, sociale medier, kommunikationsstrategier og kampagner. Jeg har skrevet tekster i alle genrer og har været redaktør og journalist på blade og hjemmesider.

Jeg sidder i den skønlitterære styrelse i Dansk Forfatterforening og har desuden erfaring fra kreative brancher, idet jeg har været udøvende billedkunstner og haft et forlag i tre år.

Hos mig handler PR ikke først og fremmest om at sende en pressemeddelelse med henblik på en anmeldelse. Mit fokus i HistorieAgenten er at give medieomtale i alle typer medier. Jeg finder den stærke mediehistorie for dig, der har skrevet fx en roman, digtsamling, krimi, børnebog eller en fagbog. Det vigtige hos mig er fokus på den stærke og modige historie, der ligger i bogen og hos dig.

Når jeg laver PR for en forfatter, ser jeg det som min fornemmeste opgave at finde den stærke historie et sted mellem dig og bogen. En historie der bringer din bog i spil i medierne.

Jeg hjælper også gerne med at give din bog synlighed på andre måder som fx at kontakte bogbloggere, skrive et blogindlæg, kronik, nyhedsbreve eller hjælper med at skabe en strategi for dine sociale medier. Kontakt mig for tilbud.

HistorieAgentens kerneopgave er at skrive pressetekster, der får forfattere i medier. Se mere under ydelser og mediepakker.

Hvis du vil have hjælp til at få din bog synlig i medierne, så send mig en mail. Jeg samarbejder både med forfattere og forlag.
Er du interesseret i at se noget af mit tidligere arbejde?
Scroll to Top