Vil du gerne blive en haj
til at lave PR for din bog?

3 dages workshop

Kom hjem med en kommunikationsplan, medievinkler og en SOME-plan – altsammen målrettet til din bog

3 dage hvor du får hands on på dit PR-arbejde

Onsdag 24. april kl. 18.30-21.00

Onsdag 8. maj kl. 18.30-21.00

Søndag 12. maj kl. 13-17.00

Det bliver et lille hold i hjemlige omgivelser, hvor du vil kunne dele ideer og få sparring i en tryg gruppe.

Pris 3.900,00

Prisen er inkl. 1 times personlig sparring samt en ”grundbog”, som du kan slå op i, når du er kommet hjem.

På workshoppen kommer du til at arbejde med PR-redskaber og har en forståelse for, hvordan du skriver (journalistiske) PR-tekster. 

NÅR KURSET ER FÆRDIGT, VIL DU VÆRE GODT I GANG MED:

– En kommunikationsstrategi og kommunikationsplan

– Ideer til PR-vinkler på din bog – lige til at søsætte

– En SoMe-plan til promovering af din bog

Inden kurset går i gang, får du adgang til mit onlinekursus ”Sådan finder du mediehistorier, som giver din bog omtale” (værdi 995 kr.), så du kan forberede sig bedst muligt, inden vi ses.

Program

DAG 1

Vi starter ud med at få et overordnet blik på, hvilke PR-muligheder der er, men også få talt om jeres bøgers forskellige muligheder. Der bliver taget hensyn til, hvordan I som forfattere ønsker at gå ind i PR-arbejdet. Vi tager hul på kommunikationsstrategi og kommunikationsplan.

Onsdag 24. april kl. 18.30-21.00

DAG 2

Denne workshopdag udvikler vi PR-vinkler til jeres bøger. Der vil være øvelser i at skrive vinklerne. Er du hurtigt, vil du kunne have et pitch i din mailboks klar til at sende.

Onsdag 8. maj kl. 18.30-21.00

DAG 3

Vi følger op på medievinklerne og går også mere ind i, hvordan du matcher med medier og kontakter de respektive medier.

Dernæst tager vi et hop til, hvordan du som forfatter kan brug for sociale medier som en PR-platform. Der kommer et oplæg, og derefter arbejder I hver især med, hvordan I kan udfylde en SoMe-plan, som er i forlængelse af jeres strategi fra dag 1.

Søndag 12. maj kl. 13-17.00

Hvem er kurset til?

Workshoppen er både relevant for dig, som er på vej med en ny bog eller som gerne vil slå et slag for en bog, der allerede er udkommet. Det er både for nye forfattere, og dig der har udgivet før.

Præsentation af mig

Mit navn er Anne Zenon, og jeg er forfatter, bogelsker og kommunikatør.

Som forfatter ved jeg, hvor sårbart det er at skabe PR for sin egen bog. I dette kursus vil jeg give dig redskaber og dele med dig, hvordan selv kan arbejde for at skabe omtale for din bog.

Jeg sidder i den skønlitterære styrelse i Dansk Forfatterforening og har erfaring fra den kreative branche som blandt andet billedkunstner og forlagsdirektør.

Min baggrund er cand.comm. og jeg har arbejdet som kommunikationsrådgiver i 20 år og har mange års erfaring i at åbne døre til den journalistiske verden og skabe stærke mediehistorier.

Vigtigt at vide

Hvad hvis jeg ikke har prøvet at lave PR før?
Dette kursus er både til forfattere, som skal lave PR for sin bog første gang, og for dem som har prøvet det før. Hvis du ikke har erfaring, er det ekstra godt at have taget det online-kursus, du modtager, når du tilmelder dig kurset.

Hvad hvis jeg har lavet PR masser af gange før?
At skabe bog-PR kan være et lille bjerg at bestige hver gang. Med dette kursus bliver rejsen nemmere. Jeg guider dig igennem de trin, du skal igennem for at blive klar til at kontakte et medie  og at skabe en kommunikationsplan, så det bliver en mere overskuelig proces. Du vil få nye øjne på dit PR-arbejde, herunder på sociale medier.
Flere erfarne forfattere fortæller mig, at de har fået vigtige påmindelser og inspiration, når de har taget mit onlinekursus eller være gennem PR-samarbejde med mig. 

Hvad hvis jeg ikke kan klare det selv?
Du får masser af hjælp undervejs. Desuden er der 1 times personlig sparring med i kurset.

Du booker tiden, når det passer bedst for dig.

Som kursist får du desuden 10 % rabat, hvis du køber yderligere rådgivning eller PR-ydelser.

Hvornår får jeg adgang til online-kurset?
Du får en e-mail lige efter, du har betalt, hvor du får et link til kursusplatformen, hvor du kan hente filerne og se kurset. Du har adgang til kurset, så længe du vil – også til den næste bog.

Hvad hvis jeg ikke er god til at skrive journalistisk?
Du behøver ikke være journalist for at skrive et pitch. Hvis du ikke har prøvet at skrive journalistisk før, så kommer der input til, hvordan den journalistiske genre er anderledes.

Hvad hvis jeg fortryder mit køb?
Som udgangspunkt er din tilmelding bindende, og du vil ikke kunne forvente at få pengene tilbage. 

Hvad hvis jeg ikke synes, det virker
PR er en unik proces for hver bog. Succes afhænger af mange faktorer, så jeg kan ikke garantere, at din bog vil storsælge eller du går viralt på sociale medier.
Generelt er det vigtigt at være åben for at lære, hvordan mekanismerne omkring PR fungerer. Det er vigtigt at holde fast i sig selv, men vil man lykkes med PR, må man også gå ind i et samspil med medier og andre. Så jeg vil anbefale, at du tilmelder dig, hvis du er klar på at lære noget nyt – også selvom det kan virke nervepirrende til tider.  Mindset betyder meget, og jeg håber, at I får lyst til at blive en gruppe, der hepper på hinanden. Ligesom jeg vil.

KOM I GANG MED AT SKABE MEDIEOMTALE FOR DIN BOG FOR 995KR.

Scroll to Top